HIRTSHALS: Tina Lund har fået jobbet som butikschef i Shop 2 Go, der ligger i Hirtshals Transport Center.

Tina er færing og kom oprindeligt til Danmark som 18 årig for at læse HHX. Med butikschefjobbet og som mor til 3 dejlige mindre børn, så sammen med arbejdet er der nok at se til.

- Heldigvis er hun super godt gift med en mand, der hjælper meget til derhjemme, siger Tina.

Den travle færing har to søskende, som også bor i Danmark og Tine fortæller, at er forældrene for 12 år siden også flyttet til Danmark, men alle savner den storslåede natur fra fødeøen Sanday.

I butikken har Tina Lund to ansatte Ella og Annika til at hjælpe med at servicere kunderne.

- Vores målsætning er at give byens bedste service, hvor man siger god dag og farvel, og man snakker med kunderne, smiler og holder sjov, og det er jo det alle godt kan lide, og det giver flere kunder. Samtidig med har butikken fået ny status som en lokal dagligvare forretning, hvor priserne er sat ned med 25 procent i forhold til tidligere, og der kommer fremover super kraftige slagtilbud, som alle i Hirtshals vil køre efter, siger Tina.

Der er åbent fra kl. 07 til kl. 22 hver dag året rundt, og foruden et stort sortiment i butikken på 600 kvadratmeter, så har den også tilknyttet Lotto, spillehal, bilvask og café.

Butikken ejes og drives af HTC, som styres af Tonni Sørensen, og Tonni er dermed Tinas chef. De to tegner butikken sammen med personalet i øvrigt og butikkens profil var tidligere målrettet nordmænd, men er nu også henvendt til den lokale befolkning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...