Dine lokale nyheder er flyttet

Vi vil gerne invitere dig med over til vores helt nye online univers, hvor du fremover kan følge med i hvad der sker, lige præcis der hvor du er. Vi opdaterer dig om begivenheder, nye muligheder, oplevelser, lokale ildsjæle og forretninger.

Har du fysisk eller psykisk stress eller har du smerter i kroppen? Så kan denne behandlingsform gøre en markant forskel, da den går i dybden så kroppen kan genopbygge normale forhold.

Det fortæller Jytte Dybro Nielsen, der har åbnet sin egen Corrective Sounds klinik i lokalerne hos ’Beauty by Em’ (Emilie Helle Jensen) på Nørrebro 12 i Bindslev.

Jytte Dybro, der er uddannet ergoterapeut og hjerneskadekoordinator, og har arbejdet i Hjørring Kommune, havde taget et års orlov, for at starte på en uddannelse som Corrective Sound behandler hos Ellen Eriksen i Frederikshavn.

En uddannelse hun kunne have taget på et halvt år, fordi hun allerede havde de grundlæggende uddannelser som anatomi, fysiologi og sygdomslære, psykologi og NLP. Men på grund af covid-19 har det taget 9 måneder.

- Corrective Sounds metoden, også kaldet CS-metoden, bygger på en holistisk forståelse af kroppen og sindet, hvor disse ses som uadskillelige og konstant i et forhold til hinanden. Behandlingen sker med lyde, olier og farver i forskellige kombinationer.

Jytte anvender syv forskellige ’Syngeskåle’ som de hedder, med hver deres tone eller frekvens, som påvirker kroppens væsker. I kombination med forskellige æteriske olier og forskellige farver, korrigeres kroppen igennem huden.

Jytte har også en såkaldt ’langhorn’ som kan anvendes i behandlingen.

- Men jeg har endnu ikke den nødvendige træning i anvendelse af det, tilføjer Jytte.

Lydskålene tilfører kroppen energi, ved at væsken i kroppen kommer i balance, der hvor den er i ubalance, forklarer Jytte Dybro.

- Ubalance skaber sygdomme, stress, nervøsitet eller uro i kroppen og man bliver nemmere påvirket, af sine omgivelser på en negativ måde.

- Jeg arbejder med klienter i alle aldersgrupper og et behandlingsforløb strækker sig normalt over 4 behandlinger, med 4-6 ugers mellemrum, forklarer Jytte, der tilføjer, at det også er muligt at få massage uden den korrigerende behandling,

Jytte Dybro Nielsen praktiserer efter aftale og man kan bestille tid på telefon 23296870 eller på mail.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...