HIRTSHALS: Lokalhistorisk kalender Hirtshals 2019 er på gaden.

Kalenderen er udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn i samarbejde med Arkivet i Hirtshals, som har lokale i det gamle rådhus i byen.

Forsiden på kalenderen er et billede malet af Lars Nielsen fra 1919, hvor daværende socialdemokratiske leder Thorvald Stauning studerer planerne for byggeriet af Hirtshals Havn, men han ud af vinduet kan se ingeniør Jørgen Fibiger stå på den øde strand og snakke med en fisker.

- Stauning var modstander er havnebyggerierne på vestkysten, fordi han mente storfiskeri ville tømme havene. 1919 er starten på havnebyggeriet og det er anledning til, at Hirtshals i 2019 fejrer byens 100 års jubilæum. I den nye lokalhistoriske kalender har vi valgt at have jubilæet og havne som et team, forklarer Sigrid Nedergaard, formand for det lokalhistoriske selskab.

Derfor indeholder flere af kalendermånederne gamle foto fra 1919, men der er også gengivet malerier fra tiden før havnebyggeriet startede.

Flere malere som Christian Blache hentede ofte motiver fra kysten og stranden ved daværende Hirtshals.

Udgivelsen af den lokalhistoriske kalender i Hirtshals blev startet af Louis Nielsen i starten af 1987. Han sad i et tre perioder i byrådet, og heraf i to perioder som formand for børne- og kulturudvalget. Han arrangerede også kunstudstillinger i Galleri Louis.

Efter hans død fortsatte de nuværende udgivere arbejdet med at finde motiver til en årlig kalender.

- Vi får dem tryk i omkring 600 eksemplarer, og de bliver stort set udsolgt. Vi har nogle få stykker tilbage i arkivet, fortæller formanden.

Den nye årgang kan købes i Arkivet, der har åbent hver torsdag i det gamle rådhus.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...