22-årige Emil er ansat hos Spar Nord i Hirtshals

HIRTSHALS: Spar Nord har ansat Emil H. Mariegaard som trainee i Spar Nord Hirtshals

Emil er 22 år gammel og blev i sommeren 2018 færdig med finansøkonomuddannelsen på UCN Aalborg.

Under uddannelsen var Emil bosat i Aalborg, men er dog i forbindelsen med hans arbejde i Spar Nord Hirtshals flyttet hjem nordpå igen, og er nu bosat lidt udenfor Løkken.

Der har altid skullet ske noget i Emils hverdag, derfor var han som 13-årig flaskedreng hos den lokale købmand, og har arbejdet forskellige steder siden da.

Emil stammer fra landet, og i sin fritid kører han landet rundt for at filme forskelligt landbrugsmaskinel til stor interesse for sine 82.000 følgere på det sociale filmmedie YouTube.

Emil ser en fremtid i nærområdet, og ikke mindst en fremtid i Spar Nord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...