HIRTSHALS: Endnu en kunstner har fundet det attraktivt at flytte til Hirtshals, og denne gang er det Susan Vivi Sørensen, indehaver af Galleri Vetro i Lønstrup, som har indrettet Galleri Vetro Hot Glass Hirtshals i Hjørringgade 9.

Susan Vivi Sørensen holder åbningsreception lørdag den 13. april kl. 12-17 i det nyindrettede hus, som oprindeligt var købmandsbutik og ismejeri. Senere har der været forskellige restauranter på adressen. Senest med Restaurant Culinariet, der lukkede i september 2018.

Nu er der ved at opstå et mindre kunstnerkvarter i Hjørringgade, idet pottemageren Joan Kristensen i 2017 til et nabohus efter nogle år med et pottemageri i Mygdal.

Den nye nabo Susan Vivi Sørensen åbnede sit galleri i Lønstrup for knap ti år siden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...