Nu har Lasse Urban og Jens Holger Jespersen fået papirer på hinanden

HIRTSHALS: Den 1. maj fik Urban’s Vent-Teknik et nyt, men velkendt, navn på papiret.

Ventilationsfirmaet har eksisteret siden 2016 og holdt til huse i Hjørring. Lasse Urban er manden, som startede firmaet op, og Jens Holger Jespersen har været ansat fra begyndelsen.

Nu har makkerparret taget et yderligere skridt og fået papirer på hinanden. Jens Holger er blevet partner i Urban’s og har opkøbt HJ-PL’s andel i Urban’s Vent-Teknik. Jens Holger Jespersen har været ansat i H. Jespersen og Søn i 27 år, hvor han har sine mange års erfaring som elektriker fra.

Urban’s Vent-Teknik har også fået ny lokation og er flyttet til Pastelvej i Hirtshals, hvor de har god mulighed for at ekspandere. Firmaet er en af nordjyllands stærkest leverandører indenfor ventilation, service, industri og energioptimering. Firmaet har stor fokus på drift og vedligeholdelse for at opnå det rette indeklima for kunderne.

Lasse Urban og Jens Holger Jespersen ser frem til at et godt samarbejde med såvel gamle, som nye kunder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...