Glad overgang til det nye år med Rune Helholdt og The Gospel Brothers

HIRTSHALS: Kom glad ind i det nye år med en energi boost af en gospelkoncert i Emmersbæk Kirke.

Sådan lyder opfordringen fra Hirtshals Sogn i anledning af, at Rune Herholdt og The Gospel Brothers giver nytårskoncert torsdag den 17. januar 2019 kl. 19.30 i kirken.

Det er et af landets mest erfarne gospelorkester, som med koncerten People Get Ready lægger op til en stor musikalsk oplevelse.

Rune Herholdt og The Gospel Brother har givet koncerter gennem mere end 10 år, og orkestret blev dannet i 2008 inspireret af det berømte The Golden Gate Quartet. Den danske aflægger har et repertoire med en blanding af gospel, spirituals og gospel/soul hits.

Efter koncerten i Emmersbæk Kirke er der et efterspil - en uformel sammenkomst, hvor kirken byder på en forfriskning.

Billetter kan købes på forhånd på hirtshalssogn.dk eller på dagen ved indgangen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...