HIRTSHALS: Der var stor omsætning i Hirtshals fredag 28. juni, hvor der var Open By Night.

Det var dagen, hvor skoleferien begyndte, og traditionen tro er der så Open By Night i Hirtshals.

Byen var fyldt med folk hele dagen, og der var køer i butikkerne, så der blev solgt godt alle steder, og vejret var med Hirtshals hele dagen.

Der var aktiviteter i hele byen denne dag, og handelschef Per Martensen var rigtig godt tilfreds. Han havde besøgt mange butikker, og alle var meget tilfredse med omsætningen denne dag.

Der var mødt mange kræmmere op, og de solgte også godt.

Byens mascot, Frede Fyrtårn, delte slik ud i byens centrum, Nordjyske Bank havde lavet en konkurrence, hvor man kunne vinde et gavekort, Bagterp Blæseorkester spillede på Den Grønne Plads og på Jepsens Plads spillede DJ Søren Homann.

Linedancerne dansede på Den Grønne Plads og publikum nød den flotte opvisning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...