Snekanoner og udvidede åbningstider - der er mange ideer på bordet

HIRTSHALS: Ostemanden Poul i Hirtshals tror på næsten 100% hvid jul i 2020.

- Det var lige før jeg havde lejet en sne kanon her op til jul, men den var lige lovligt dyr til at jeg selv kunne løfte opgaven. Der er nogle steder man laver skøjte baner, og det koster rigtig meget, men måske kunne Hirtshals lave kunstig sne næste år til jul, til glæde for børn og andre der vil lege i sne. Vi kunne jo lave sne alle søndag i december, hvis det altså ikke kommer naturligt, men så lave lidt sne omkring Jepsens Plads, og måske Den Grønne Plads, så børnene kunne opleve lidt sne i december. Der kunne køres lidt på kælk, og der kunne laves snebolde, måske en ostemand udklædt som snemand, siger Poul med et smil,

- Vi får at se hvad vi kan næste år i december, hvis vi løfter i flok, og måske finder sponsorer, kan det jo godt lade sig gøre, Hirtshals laver jo mange aktiviteter i løbet af året, tilføjer han.

- Jeg synes også vi skal gøre meget mere i 2020 her i byen, vi skal holde lidt mere åbent, for så sælger man også mere, det kan jeg mærke på min oste butik, folk kommer og handler når der er åbent, sådan er det bare, så det skal vi have en snak om i Hirtshals Handel og Erhverv, synes jeg, siger Poul i øvrigt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...