HIRTSHALS: Valgkampen kommer til Naturmødet i Hirtshals på mødets første dag den 23. maj.

Natur- og klimapolitik bliver igen og igen kåret som det vigtigste emne blandt vælgerne.

- Naturmødet er hjemmebanen for den debat, og derfor møder politikerne også op til kamp. Det betyder, at du får muligheden for at udspørge partilederne om deres politik, når de stiller op til partilederrunde på Thunderdome torsdag på Naturmødet. Her står vores ungepanel også klar til at stille de kritiske spørgsmål. Det er jo deres fremtid, som det handler om, lyder det fra Naturmødets sekretariat, der også ønsker natur-ønsker til den næste regering med ordene:

- Partilederne er klar til Naturmødet. De mødes til partilederrunde på Thunderdome, og du kan være med til at bestemme, hvad de skal diskutere. På Naturmødets facebook-side indsamler vi ønsker indenfor naturområdet. Har du et natur-ønske til den næste regering? Så kig forbi opslaget, og skriv en kommentar med dit ønske. Husk at argumentere for, hvorfor netop den sag er vigtig. Så er dit ønske måske ét af de fem, som partilederne kommer til at diskutere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...