Anette Pedersen har været post i 35 år og holder af sit job i Hirtshals

HIRTSHALS: Anette Pedersen startede som post som 18-årig, og hun har nu været post i 35 år.

Hun har hele Hirtshals som postområde.

- Jeg er én dag i øst Hirtshals, og én dag i Vest Hirtshals, og så en dag i Emmersbæk, og et dage i Sindal, hvor jeg dækker 2/3 af byen, siger Anette.

- Jeg bringer breve og småpakker ud og har ca. 1100 husstande hver dag, så det skal gå stærkt, smile hun.

El-cyklen blev taget i brug i 2009, og det var godt.

- Der kunne nemlig være mere post med ud, og det var nemmere at cykle rundt med de mange breve og småpakker, siger Anette.

- Det at være post er dejligt. Man får meget motion hver dag, det er frisk og hårdt, men når vejret er godt er det ingen sag - det er kun regnvejr, der er lidt træls. Det kan også ind imellem være koldt for fingre og tæer, siger Anette.

- Man kommer til at kende alle folkene i byen, og man kender børnene samt hundene. Hundene kan kende mig på lyden, og de ved der er en kiks at få, når jeg kommer.

- I øvrigt synes jeg, at Hirtshals er en skøn by. Både dens natur og beliggenhed er superskønt, men folkene i Hirtshals har en rigtig god, som vi siger, Hirtshals-kultur. Folk går ikke i små sko i vores by.

Anette er født i Emmersbæk i 1965, hun har tre børn på 10, 23 og 28 år.

- Så mit liv er fyldt godt ud. Min søn har også være post, og min mand bringer postpakker ud.

Post Nord har en stor opgave i at bringe alle breve ud uanset, hvor langt folk bor ude.

- Det er den forpligtelse vi har, og det koster-

- Post Nord er en rigtig god arbejdsplads med gode forhold, og vi har vort tilholdssted på Hirtshals Vaskeri på Skovvejen 15, hvor vi kører ud fra hver eneste dag, tilføjer Anette Pedersen,

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...