Oplæg og workshops om forskellige trosretninger i Danmark

HJØRRING: Onsdag stod i religionernes tegn, da 1hf’erne og 2g’erne på Hjørring Gymnasium deltog i oplæg og workshops om forskellige trosretninger i Danmark.

Som oplægsholdere var Thomas Nielsen, buddhist fra Aalborg Buddha, Sara Noorzai, praktiserende muslim, Martin Johannes Skov, sognepræst ved Skt. Olai Kirke, Jørgen Rosborg, ateist fra Humanistisk selskab, Søren Larsen fra Jehovas Vidner, Daniel Steiner, katolsk præst og Pernille Dybro, Yogistisk yoga.

Oplægsholderne startede med kort at præsentere deres religion eller livsanskuelse, og gav derefter et bud på, hvad religionen eller livsanskuelsen kan tilbyde unge mennesker i dag. Efterfølgende var der mulighed for at stille spørgsmål og debattere.

- Eleverne tog godt imod arrangementet. De gav efterfølgende udtryk for, at det var spændende at møde repræsentanter for forskellige religioner og livsanskuelser. Det har nuanceret den daglige undervisning. Eleverne fremhævede især workshops med praktiske øvelser. Det gav stof til eftertanke, lyder det fra gymnasiet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...