Børge Eriksen stiftede den musikalske klub. Han er 82 år og spiller fortsat for fuld styrke

HIRTSHALS: Børge Eriksen er musiker af guds nåde

- Det er en gave jeg har fået, som forpligter mig til at dele ud af, og det gør jeg med stor glæde, siger han.

Børge er 82 år, og han har stiftet Klub 99, som har eksisteret i 22 år, den 22. marts 2020.

Børge og Fru Benni Eriksen har sammen to døtre, fire børnebørn og tre oldebørn.

De to piger og mænd og børn spiller alle musik, selvfølgelig.

Børge siger at han har lavet flere melodier, men han vil ikke kaldes komponist - allerhøjest dirigent.

- Det er jo min opgave at holde alle de 85 i koret orienteret om alt det, vi skal, og det gør jeg på vores mandage, hvor vi alle er samlet til sang og musik. Der skal jo øves for at det lyder godt, siger Børge.

Klub 99 deltager også i Musik under Trappen, og her er teltet helt fyldt op, hver gang. Det gælder også, når Klub 99 optræder med deres sange på Den Grønne Plads, til Hirtshals Handel og Erhvervs Open By Night, Her lytter 300-400 mennesker til koncerten på pladsen.

Foruden Klub 99 er der også et mindre kor, der kalder sig Sailer Boys, og de er selvfølgelig også under Børge Eriksens ledelse.

Børge siger, at han spiller efter gehør.

- Men at jeg har været nødsaget til at lære noder, dem skal man kunne, når man skal spille sammen med andre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...