Hirtshals Sejlmageri overtager Thyborøn Sejlmageri

HIRTSHALS: Michael Nyholm Sort, som er indehaver af Hirtshals Sejlmageri, har nu også købt Thyborøn Sejlmageri.

- Der skal jo ske noget, når man er selvstændig, og jeg har alderen til at udvikle mine forretningsområder, siger Michael Nyholm Sort.

Thyborøn Sejlmageri har udviklet en specielt redningssele, som har vist sig at være meget effektivt på havet, når nogen er faldet overbord.

Vesten strammer sammen om den forulykkede, og efterlader en snor i ringform i vandet, som gør at man nemt kan fiske den forulykkede op igen.

Det kræver blot en lang stang med en krog for enden.

- Det er en rigtig god opfindelse, som kan redde liv når ulykken er ude, siger Michael Nyholm Sort.

Det har nemlig altid været svært at få fat i folk, der er faldet overbord, og i høj sø, er det jo rigtig svært at få folk op igen,.-

- Men det her virker .- det viser erfaringerne, siger Michael Nyholm Sort.

Han understreger, at firmaet og de ansatte vil være tilstede mobilt og fysisk i Thyborøn, som jo er en af Danmarks største fiskerihavne.

- Der er en kolossal aktivitet på havnen og på havet, som vi kan have glæde af i mit firma, som nu kommer til at hedde Hirtshals og Thyborøn Sejlmageri.

Han melder om en branche i rivende udvikling.

- Vi har kunder i fiskeriet, og i andre erhverv, og mange private kunder har vi også.

- Vi syr alt inden for afdækning og sejl, der er kunder til det hele, og vi har et godt samarbejde med Cold sejl her i byen.

- Ja og så har vi også glæde af butikken, som har mange sjove og interessant ting, der er kunder der bliver meget forbavsede, når de kommer i butikken her i Havnegade i Hirtshals, og ser alle de ting vi har, ting som kan anvendes maritimt, og ting der kan bruges til dekorationer, udstoppede kæmpe havfugle, og lange støvler, ja vi har det hele siger Michael med et stort smil.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...