Nordkraft Big Band og Bobo Moreno klar til nytårsshow i Hjørring

HJØRRING: Der er lagt op til et brag af et nytårsshow, når Nordkraft Big Band og Bobo Moreno, under ledelse af Nikolai Bøgelund, indtager scenen på Vendelbohus 13. januar.

Sammen vil de præsentere et flot udvalg af de største og mest kendte Sinatra-klassikere i bedste “At The Sands”-stil.

Hjørring Brass Band står for nytårskoncerten søndag 13. januar, og bandet åbner traditionen tro åbnes koncerten med Hjørring Brass Bands egen afdeling, hvorefter talent-elever fra Hjørring Musiske Skole spiller.

Efter pausen er Nordkraft Big Band med solist Bobby Moreno klar og atter i år uddeles Spar Nords Kulturpris til en lokal kulturpersonlighed.

Bobo Moreno er kendt for sine mange samarbejder med de største pop/rock artister her hjemme. Han har også turneret med den legendariske amerikanske bluesguitarist, Robben Ford. Og ydermere er Moreno nok den mest brugte jazz/bigband crooner i Danmark.

Nordkraft Big Band er Nordjyllands professionelle bigband, der gennem de sidste par år har markeret sig blandt landets bedste. De har blandt andet arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), Szhirley, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko og Dorthe Gerlach. I 2018 og 2019 er John Clayton (USA) kunstnerisk leder for bigbandet.

Koncerten på Vendelbohus afrundes - igen helt efter traditionen - af Hjørring Brass Band med “Radetsky March” og fællessangen “Skuld gammel venskab regn forgo”.

Koncertbilletter kan købes i Teaterbutikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...