Tien Phan har store planer i Hirtshals

HIRTSHALS: Thien Phan, der er restauratør i Hjørring, hvor han også bor, har store planer i Hirtshals.

Han har eksempelvis store planer for Sømandshotellet, som han har købt. Her er der planer om at indrette en stor buffet-restaurant med plads til over 100 gæster, ligesom der er mange værelser, der kan udlejes.

Thien Phan har også købt den gamle Netto-bygning. Egentlig købte han den for at indrette restaurant i bygningen, men de planer skal i stedet foldes i Sømandshotellet - Netto-bygningen er i stedet sat til salg eller leje.

Den gamle bygning i Hjørringgade, hvor Slagter Winther var før de flyttede til Spar på Margrethevej, har han som tidligere beskrevet også købt.

- Bygningen i Hjørringgade er under planlægning til en ny slags forretning, som endnu ikke er afklaret, siger Tien Phan.

Af Jens Brændgaard

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...