Foredrag om Libanon i menighedshuset

HIRTSHALS: Hans Wendelboe Bøcher, Horne, vil onsdag 6. februar klokken 19.30 i menighedshuset i Horne gøre tilhørerne lidt klogere på Libanon og på religion og politik.

Foredraget eller hans fortælling har overskriften ”Mødes skal i stråledans” med tydelig reference til salmen ”Blomstre som en rosengård”.

- Det bliver et historisk og indsigtsfuldt foredrag om Libanons spraglede kludetæppe af kirkeretninger, det politiske magtspil, en (måske) frivillig premierminister-afgang, frisk persillesalat og glæden ved at rejse sammen med ligesindede. Samtidig kan vi denne aften glædes over smukke billeder og den stemning, de kan formidle, når Hans Wendelboe levende fortæller om det lille land, hvor der er knap 4 millioner indbyggere samt 1,5 millioner palæstinensiske og syriske flygtninge, lyder det fra arrangøren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...