Der er stor forskel på sommer og vinter på Tversted strand

TVERSTED: Flere har bemærket, at stranden ved nedkørslen fra Det Blå Ishus er blevet mindre med årene.

Nogle mener, at det skyldes, at Hirtshals Havn har udvidet, mens andre siger, at sådan har det altid været. Stranden ændrer sig hele tiden - for år tilbage var den meget bred, nu er den smallere, men om nogle år er den sikkert bred igen.

Hvorom alting er, så var der i weekenden stor forskel på en sommerdag i juli og en vinterdag i december. I juli var der plads til biler i flere rækker foruden de mange strandgæster. Lige nu er det ikke engang muligt at gå en tur langs stranden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...