Svømmeklubben Nejst tilbyder en uges sommeraktivitet med svømmehallen

HIRTSHALS: Svømmeklubben Nejst i Hirtshals tilbyder en uges svømmeskole i skolernes sommerferie, og det foregår både i uge 27 og uge 28 i svømmehallen i Hirtshals Idrætscenter på Halvejen.

Det er nemlig blevet en populær sommeraktivitet for børn i byen og omegnen.

- Det er 20 år vi kører svømmeskolen, og det er med aktivitet for de tilmeldte børn fra morgen til eftermiddag og med fuld forplejning. Det er noget også forældre er glade for, fortæller formanden Dorthe Andreasen, Svømmeklubben Nejst.

Der er plads til 100 deltagere pr. uge. Skolen er for børn fra 5 år og op til 14 år, og deltagerprisen er på 900 kroner for en hel uge. Ugen afsluttes med overrækkelse af diplom til deltagerne.

Dorthe Andreasen oplyser at antallet af deltagere er udvidet siden starten af svømmeskolen. Blandt andet pr. grund af svømmeklubben på et tidspunkt besluttede at tage yngre årgange med på grand af stigende efterspørgsel.

Under de to uger med svømmeskole er vandet i svømmebassinet varmet op til 30 grader, så børnene kan klare de mange timer der.

Det er dog ikke hele dagen, at tiden tilbringes der, idet svømmeundervisning i vandet veksles med teoriundervisning og aktiviteter i Sportshallen. Desuden er der undervejs planlagt en tur til stranden, hvor sikkerhed ved badning fra strand er i fokus.

Da ugeavisen talte med Dorthe Andreasen var der endnu ledige pladser, men man skal nok skynde sig med tilmelding. Sidste frist er den 1. juni, og tilmeldingen foregår via svømmeklubbens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...