Børn og voksne kan se og høre om de tyske bunkeranlæg i Hirtshals i efterårsferien

HIRTSHALS: Alle hverdage i skolernes efterårsferie kan du blive klogere på de tyske bunkeranlæg i Hirtshals, som var meget stærkt befæstet under Anden Verdenskrig. Kom med rundt til nogle af de 70 lokaliteter, der er i tyskernes gamle 10. Batteri. Vi ser på udstillinger i beboelsesbunkere, hospitals- og køkkenbunker og meget mere. Vi vil på rundvisningen også færdes i løbegravene mellem bunkerne og måske få en fornemmelse af, hvordan det var at være tysk soldat i dette lille hjørne af den store krig.

Mandag til fredag er der omvisning mellem klokken 10.30 og 12 og igen klokken 14 til 15.30

Bunkermuseet har adresse på Fyret 2, 9850 Hirtshals

Det koster 50 kroner at deltage, og børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...