Montra Skaga Hotel har fået friske kræfter i køkkenet

HIRTSHALS: Montra Skaga Hotels køkkenchef Mads Heilesen er faldet godt til efter en hård opstart.

Mads overtog ledelsen af køkkenet medio september, samtidig ansatte Mads to nye kokke, så nu er det nye team på plads med nye menuer og ændringer i køkkenet.

Mads er udlært fra Skaga Hotel i 2010 og har været på Restaurant de ”2 have” på grenen i Skagen, derefter har han været Color Hotel Skagen.

- Det er dejligt at være hjemme i Hirtshals igen, jeg sætter stor pris på de muligheder vi har her med frisk fisk og mange andre gode råvarer, siger Mads Heilesen og fortsætter:

- Endvidere er det en udfordrende opgave her i køkkenet på Skaga har vi altid haft 3 til 4 kokkelever, det er spændene at følge deres udvikling og være med til at sætte vores præg på eleverne.

Den nærmeste fremtid har hotellet meget travl med julefester. Der er godt booket op i år og Skaga er fyldt op 3 weekender i træk.

- Jeg har kreeret en fem retters menu, som vi laver et tilbud på først i det nye år. det starter vi op med fredag den 18. januar. Endvidere kan man i det nye år spise Wienerschnitzel hver tirsdag på Montra Skaga, tilføjer Mads Heilesen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...