HIRTSHALS: Beboere, brugere og pårørenderådet på Lynggården har vældig travlt nu.

Vanen tro laver Oda en masse, hun hækler og strikker og laver brændte mandler og småkager til deres store julemarked den 8. december fra 10.00-15.00 i Lynggårdens Aktivitetscenter.

Her har Oda egen bod. Der kommer en masse andre sælgere udefra der sælger alt fra kranse, juledekorationer, kunstværker osv. Sidste år solgte Oda for så meget, at der kunne blive Pålægskagemand til alle på Kvisten.

Der blev også solgt æbleskiver og gløgg sidste år, men der var mange der efterspurgte mad, så derfor har Lynggårdens bruger og pårørende råd nu besluttet at de også sælger grønlangkål og tilbehør samt Ris ala mande i år. Der er traditionen tro også Amerikansk lotteri med en masse gevinster sponsoreret af butikker i byen og værksteder og butikker på havnen i Hirtshals. Det er vores beboere, medarbejdere og bruger og pårørenderåd der har hjulpet hinanden med indsamling af disse. Vi siger tusind tak for hjælpen.

Pengene går udelukkende til vores beboere så de kan komme ud i det blå, hvor de spiser is og går på restaurant eller tager på tur i zoo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...