Installationsfirmaet H. Jespersen i Hirtshals er blevet lidt af en elgigant ...

HIRTSHALS: Én af de store el-giganter findes ude på Dalsagervej i Hirtshals.

Installationsfirmaet H Jespersen har nu igennem 3 generationer drevet el firmaet under navnet H Jespersen, og opnår derved at have haft firmaet i familien i snart 100 år.

Der er 75 ansatte, heraf er de 12 lærlinge. Virksomheden gør meget ud af at uddanne lærlinge, for på den måde at have arbejdskraft nok, det kan nemlig til tider være svært at få uddannede elektriker, og som indehaverne siger, er det godt at uddanne de unge, det er og bliver det rigtige, for på den måde at sikre sig fremtidens arbejdskraft.

Men ellers er der folk der har været i firmaet i helt op til 42 år, nogle har været der i 35 år og nogle i 30 år, så det er en meget stabil arbejdskraft, der til daglig løser problemer ude i marken.

Firmaet laver alt inden for elektronik, og for den sags skyld også mekanik, der arbejdes med styringssystemer, procesanlæg, computere tilkoblet eksterne anlæg hos kunderne, som så på den måde kan få løst opståede problemer.

Kunderne er indenfor detailhandel og industri, samt herunder meget fiskeindustri selvfølgelig, når man har domicil i Hirtshals, men ellers er kunderne spredt over hele Nordjylland.

Firmaet ejer også 51 procent af El Service Midtjylland, og 50 procent af Urban Ventilation, så dermed er det næsten landsdækkende aktiviteter der arbejdes med.

Firmaet har omkring 100 udkald hver dag, og der skrives små 20.000 fakturaer om året.

Det der er mest vigtigt for H Jespersen er at være hurtig og effektiv når kunderne har akutte problemer, som skal løses her og nu, så må man udsætte det der kan vente, kundernes drift må ikke stå stille under nogen omstændigheder.

Der arbejdes også en stor del i udlandet, fordi der arbejdes sammen med andre virksomheder, der har ordrer i udlandet, og som kender kvalifikationerne hos H Jespersen.

Der har været en fabelagtig udvikling for virksomheden i Hirtshals, og man øger stadig omsætningen, og dermed også bundlinjen, på grund af at man sørger for at kunderne får de helt rigtige konkurrencedygtige priser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...