45 deltog i mødet på Café Møller i Havnegade

HIRTSHALS: 45 var mødt op til generalforsamlingen i Hirtshals Turistforening mandag den 9. marts.

Formanden Laila Zeilke, byrådsmedlem fra Socialdemokratiet, bød forsamlingen velkommen til generalforsamlingen for Hirtshals Turistforening på Cafe Møller i Havnegade i Hirtshals.

Der var en rigtig god stemning i blandt medlemmerne af Turistforeningen, under hele generalforsamlingen, og der blev af formanden orienteret bredt om arbejdet i Turistforeningen - herunder om samarbejdet med forskellige turistdestinationer ikke mindst lang vestkysten.

Der var genvalg og genudpegning til bestyrelsen, som fortsat består af; Ditte Sørensen, Hirtshals Havn. Jørgen Eriksen, Hirtshals Camping. Laila Zielke, 3F Skagerak og Hjørring Byråd. Jens Arne Nielsen, tidl. Hirtshals Vaskeri. Mona Jensen, Restaurantørforeningen af 1869. Sylvia Berglund, Nordsøen Oceanarium. René Larsen. Hirtshals Handel & Erhverv

Suppleanter er Joan Grønfeldt Kristensen, Grønfeldt Værkstedsgalleri og Rikke Vandsted, B&B by the Sea.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Laila Zielke som formand og Jørgen Eriksen som næstformand.

Ud over punkter på dagsorden var der en god og livlig debat, Bl.a. om kontingentstruktur og om hvilke målgrupper af turister, der bør satses på. Desuden var der stor enighed om at fremtiden i endnu højere grad kræver samarbejder på tværs og nye måder at gøre tingene på.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...