HIRTSHALS: Onsdag 26. februar klokken 19.30 bliver der gang i den, når U2-kopibandet Die Herren gæster Emmersbæk Kirke til et brag af en kirkekoncert, hvor tonerne af U2´s legendariske musik vil fylde den smukke kirke.

Bandet Die Herren er kendt som landets bedste U2-kopiband og har siden 1991 turneret landet tyndt og spillet over 2000 koncerter. Koncerten afholdes i glædens, fordybelsens og kærlighedens tegn med udgangspunkt i U2´s legendariske sange, som bandet Die Herren fremfører med lige dele power og indlevelse.

Koncerten i Emmersbæk Kirke er en del af en turné med i alt 14 kirkekoncerter rundt om i landet i løbet af 2020, hvorfra overskuddet går til organisationen Skyggebørn.

Skyggebørn hjælper gennem samtalegrupper børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kan være børn som har mistet en forælder eller anden nær familie, men alle typer for sorg og afsavn bearbejdes i trygge samtalegrupper.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...