For et år siden etablerede Vivi Schlie eget udlejningsbureau i Hirtshals

HIRTSHALS: Vivi Schlie startede selvstændig udlejnings kontor - V-Kysten - med feriehusudlejning i Hirtshals området i 2018. Vivi har tidligere været ansat på Hirtshals Turistkontor, og har derfor stort kendskab til feriehusudlejning.

- Vi har valgt at etablere os i Nørregade i Hirtshals for at være lokalt placeret i forhold til vores husejere, og for at være let tilgængelige, og kunne yde en personlig betjening for vores gæster ved ankomst og afrejse, siger Vivi Schlie.

- Vi synes at udlejning af feriehuse er en tillidssag. Derfor kan man trygt regne med, at man får en individuel, og personlig service, når man vælger os som samarbejdspartner.

Vivi Schlie ønsker at sikre fleksibilitet i udlejningen, og udarbejder gerne en skræddersyet udlejningsaftale ud fra husejerens behov.

- Det er så vigtigt, at vore husejere får noget for pengene, og at tingene er 100 procent i orden altid. Vi tager en meget lav provision, tilføjer Vivi.

- Vi kender området, vi kender vores udlejere, og vi kender vores huse helt ned til mindste detalje - på den måde har vi gode forudsætninger for at give vores gæster, og udlejere den bedst mulige oplevelse.

Går man med tanker om at udleje sit feriehus, er man altid meget velkommen til at kontakte Vivi Schlie og få helt uforpligtende udlejningsvurdering.

Vivi Schlie startede som selvstændig i Hirtshals, der er hendes hjemby.

- Her er jeg født og opvokset, siger Vivi.

- Og så er Hirtshals bare byen, hvor alting sker, der er så mange aktiviteter året rundt, som gør, at byen Hirtshals er super lækker at være til stede i, og at bo i.

- Dertil kommer, at vi jo har et kæmpe sommerhus område, som er besat det meste af sommeren, og til dels også resten af året. Og det gør det jo interessant for os. Og vi har fået rigtig mange sommerhuse til udlejning på vores kontor, siger Vivi.

- Men vi gør os også meget umage med at gøre alt 100 procent til gavn og glæde for husenes ejere, og deres lejere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...