Vendsyssel FF har købt den 20-årige forsvarsspiller Anders Bærtelsen i AaB

HJØRRING: Bærtelsen har fået en fire-årig kontrakt i Vendsyssel FF.

- Anders er en ung, talentfuld stopper. Han har repræsenteret Danmark hele vejen op på ungdomslandsholdene, og har masser af international erfaring derigennem – selvfølgelig mod sin egen årgang. Desværre har han ikke rigtig fået sit gennembrud på seniorniveau endnu – noget skyldes skader, andet hård konkurrence om pladserne i AaB. Men vi har hentet ham fordi, han er en moderne forsvarsspiller, når han har bolden, han er konstruktiv og kølig, og han har en god størrelse, så han kan fylde noget på dødbolde og i det generelle forsvarsspil. Han er en offensivt balanceret forsvarsspiller, og det er derfor, vi har hentet ham, siger cheftræner Lasse Stensgaard:

- Jeg er rigtig glad for, det er lykkes at komme til Vendsyssel FF, og jeg glæder mig bare til at møde mine holdkammerater, træne og spille noget fodbold. Som spiller er jeg en spillende midtstopper, der er duelstærk, glad for at tage ansvar – både med og uden bold -, og min ambition er, at udvikle mig gennem spilletid og vinde en hel masse kampe med Vendsyssel. Derudover kender jeg Lasse (Stensgaard, red.) og David (Olsen, assistenttræner, red.) og har været glad for at arbejde sammen med dem, og det ser jeg frem til igen. De kender mig som spiller, og jeg ved, hvad de gerne vil have som træner, siger

Anders Bærtelsen har første træningsdag med sine nye holdkammerater på mandag, og han får nummer 34 i Vendsyssel FF.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...